News
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • Om os
  • Produkter
  • Nature Babycare-ambassadør
  • Kundeservice
  • Naty Nyheder
  • Forhandlere
 

Ofte stillede spørgsmål

Vi får en masse spørgsmål om vores produkter. De omhandler alt muligt, lige fra hvad der gør produkterne miljøvenlige, til hvor de kan købes, og hvem der fik ideen. Vi har indsamlet svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål nedenfor. 

Vi ved naturligvis godt, at disse skemaer aldrig besvarer alle de spørgsmål, du måtte have. Hvis du mener, at et spørgsmål ikke er omfattet her, kan du fortælle os det ved at indlede en samtale med os.

  • Bliv ambassadør for Nature Babycare
  • Følg os på Twitter
  • Bliv fan på Facebook

    Vi vil hellere end gerne tale om vores bleer med dig. Eller alt muligt andet, som du vil vide om Naty og vores Nature Babycare- og Nature Womencare-produkter.

    Klik på linkene nedenfor for at få svar på nogle af de mere almindelige spørgsmål, vi har fået:

    Miljø:

Praktiske egenskaber:

Produktion:

Sundhedsmæssige problemer:

Størrelse:

Forretningsmæssige forhold:


Kan I forklare, hvad biologisk nedbrydelig betyder?
Biologisk nedbrydelighed er et kendetegn for naturlige stoffer og materialer, som optages af mikroorganismerne og dermed føres tilbage til naturen via den naturlige nedbrydningscyklus.

Det er reelt et begreb, alle kender til. Når naturlige, organiske materialer ligger på jorden, vil de med tiden blive nedbrudt og forsvinde. Dette fænomen er afgørende for miljøet, som er nødt til at fjerne affald for at skabe plads til nyt liv. Træer, planter og alger, dvs. fotosyntetiske organismer, absorberer kuldioxid fra atmosfæren. Ved hjælp af den uudslukkelige energikilde i solens stråler syntetiseres sukkerstofferne og en lang række andre stoffer, som forekommer i naturen. Stofferne og energien gennemløber fødekæden fra planter via planteædere til kødædere.

Denne mekanisme bliver dog hurtigt blokeret, hvis den modsatte proces ikke findes, dvs. hvis det ikke er muligt at frigive kuldioxid fra det organiske materiale. I den naturlige balance er den biologiske nedbrydningsproces lige så vigtig som fotosyntesen, idet den er både resultatet af og udgangspunktet for balancen.

Mikroorganismerne spiller en vigtig rolle i den biologiske nedbrydning. De findes overalt i miljøet, hvor de lever af organisk affald. Det organiske materiale omdannes således igen til kuldioxid og fuldender den naturlige cyklus.

De materialer, vi bruger i vores serie af Nature Babycare- og Nature Womencare-produkter, reducerer mængden af drivhusgasser, fordi der anvendes råmaterialer, som dyrkes på marker og i skove og dermed kan indgå i den biologiske nedbrydning og komposteringsproces. Og alligevel giver disse materialer lige så effektive produkter som traditionelle materialer.

Hvordan fungerer nedbrydningen?
Kompostering er omdannelsen af organisk affald til kompost.

En bunke organisk affald er attraktiv for de mikroorganismer, der normalt findes i miljøet. Hvis vandindholdet er tilstrækkeligt højt, begynder mikroorganismerne at forbruge næringsstofferne. Det betyder, at de nedbryder de organiske molekyler, producerer kuldioxid, vand og varme (biologisk nedbrydning). I slutningen af processen er det oprindelige affald omdannet til en substans, der kaldes kompost.

Ved kompostering af planter kontrolleres og optimeres processen for at opnå en høj omdannelseshastighed, kontrol over udstrømningen og kvaliteten af den endelige kompost osv.

Hos Naty anbefaler vi ikke at kompostere Nature Babycare- eller Nature Womencare-produkter.

Er det muligt at kompostere Nature Babycare-bleer i min privat kompostbunke eller -beholder?
I lighed med andre engangsbleer er Nature Babycare ikke egnet til hjemmekompostering, og vi fraråder det. Korrekt bortskaffelse foregår ved at lægge bleen i en Nature Babycare-affaldspose og derefter lægge posen i affaldsspanden. Forsøg ikke på at kompostere.

Menneskeligt affald indeholder bakterier, der kan forurene vand og forårsage skader på det omgivende miljø, herunder mennesker. Skadelige bakterier skal udsættes for høje temperaturer i længere tid, således at de dræbes. Det kan være vanskeligt at opnå den nødvendige temperatur i alle dele af en mindre kompostbeholder eller kompostbunke.

Vores bleer er baseret på fornyelige råmaterialer, men de er ikke 100 % biologisk nedbrydelige. De fornyelige materialer kommer fra planter og træer. Når råmaterialerne afbrændes, udvikles der kuldioxid, som kan optages af andre planter og træer. På den måde føjer du ikke mere kuldioxid til luften, hvilket du gør, når du afbrænder petroleumsbaserede produkter. Selv i produktionsfasen anvender vi færre petroleumsbaserede produkter sammenlignet med produktion af traditionelle engangsbleer. Når du bruger Nature Babycare i stedet for andre engangsbleer, reducerer du drivhuseffekten.

Det påstås, at Nature Babycare-bleer er baseret på biologisk nedbrydeligt materiale. Hvad betyder det helt præcist?
Hos Nature Babycare anvender vi så vidt muligt fornyelige ressourcer, men vores bleer er ikke 100 % biologisk nedbrydelige.

Den konventionelle yderside af plastik er erstattet af et biologisk nedbrydeligt materiale, der er fremstillet af majsstivelse og cellulosefibre, begge naturlige materialer. Dette materiale, som er vandtæt, tillader også bleen at ånde, hvilket giver en mere gennemluftet, tør, kølig og behagelig ble.

Det ydre, åndbare lag er baseret på ikke-genmodificeret majsstivelse, naturlige tilsætningsstoffer og biologisk nedbrydelig polyester, som kan nedbrydes 100 % under de rette forhold.

Det absorberende lag i en Nature Babycare-ble består af en klorinfri cellulosefibermasse, som også er biologisk nedbrydelig. Massen er blandet med superabsorberende granulat, som øger bleens absorberingsevne og dermed reducerer behovet for bleskift.

I kraft af sine miljørigtige kvalitetsmaterialer bliver Nature Babycare-bleer ikke blot mere miljøvenlige, men også bedre og mere behagelige for din baby.

Hvilken miljømæssig forskel er der mellem bleer, der kan bruges flere gange, og Nature Babycare-engangsbleer?
De to produkter er meget forskellige med hensyn til funktionalitet og livsstil. En omfattende livscyklusanalyse, som blev publiceret af Storbritanniens miljøstyrelse i 2005, viste imidlertid, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på miljøindvirkningen mellem engangsbleer og stofbleer af bomuld. Miljøstyrelsen er den statslige myndighed, som beskytter og arbejder for at forbedre miljøet i England og Wales. Den komplette undersøgelse findes på hjemmesiden www.environment-agency.gov.uk ("Life Cycle Assessment of Disposable and Reusable Nappies in the UK, May 2005").

Hvordan bruger jeg Nature Babycare-bleer?
Her er nogle tip til, hvordan du bruger vores bleer til din baby!
1. Åbn samlingerne på bleen, og fold samlingerne om sig selv, så de ikke klæber fast på din baby. Vent med at fjerne den snavsede ble.

2. Tør fast materiale væk med bleen, mens du sørger for at dække kønsdelene med en ren klud eller ble, hvis dit barn er en dreng (for hygiejnens skyld og for at undgå et varmt "brusebad").

3. Løft babyens numse op fra bordet, idet du holder godt fat om anklerne uden at klemme for hårdt.

4. Fold den snavsede ble på midten under babyen.

5. Brug en Nature Babycare-vådserviet eller et stykke vådt bomuld til at rense babyen grundigt foran. Er det en pige, skal du altid tørre bagud

6. Løft begge babyens ben, og rens numsen.

7. Læg den snavsede ble væk, og tag en ren ble. Den rene bles øverste halvdel (med samlingsstrimlerne) lægges under babyens bagdel, og den forreste halvdel lægges mellem benene (som spredes så meget, det er muligt, uden ubehag for babyen).

Undgå at klemme bleen ind mellem babyens ben, da det kan betyde, at bleen vil gnave og være ubehagelig at have på. Ved nyfødte skal du undgå at dække navlen og resterne af navlestrengen. Ved drenge skal du lægge hans penis nedad, så lækager forebygges.

8. Saml bleen i begge sider med tapestrimlerne, så den sidder til, men uden at klemme huden.

9. Saml den snavsede ble omkring indholdet, placer den i en Nature Babycare-blepose, og læg den i affaldsspanden. Giv din baby tøj på. Vask til sidst dine hænder grundigt. Det var det - du er færdig!

Jeg har oplevet problemer med kvaliteten eller ydelsen af Nature Babycare-bleer. Hvad skal jeg gøre?
Hvis du oplever et problem med vores bleer, bedes du indsende en klage til os via Kundeforespørgsler. Efterfølgende undersøger vi, om der har været uregelmæssigheder i den specifikke batch, du har modtaget. Husk at notere batchnummeret, således at vi kan behandle din klage. Vi bestræber os på at besvare alle spørgsmål inden for 7-10 dage.

Jeg har bemærket en gelelignende substans på min babys hud, når jeg har skiftet Nature Babycare-bleen. Hvad er det?
Den gellignende substans er rent faktisk en vigtig del af absorptionsprocessen og kaldes en superabsorbent.

Superabsorberende granulat anvendes ofte til fremstilling af engangshygiejneprodukter for at øge absorberingsevnen og styrke beskyttelsen mod lækager. Denne materialetype har en lang, sikker brugshistorie, der strækker sig over 20 år for bleer foruden en række plejeprodukter til kvinder og voksenbleer i forbindelse med inkontinens.

Vi er bevidste om, at superabsorberende gel i små mængder af og til desværre kan sive ud af midterkernen på en ble. Dette sker som oftest på grund af det tryk, der skabes ved barnets bevægelser, efter granulatet er blevet vådt. Superabsorberende gel kan ikke forårsage skader på mennesker, hverken ved indtagelse, indtrængning eller via optagelse gennem huden i de mængder, der anvendes i en engangsble.

Hvad er Nature Babycare bleer fremstillet af?
I stedet for at basere så stor en del af bleen på olie, sådan som andre mærker gør, anvendes der så vidt muligt majsstivelse og andre naturlige ingredienser i Nature Babycare-bleer. Selvom bleerne ikke er 100 % biologisk nedbrydelige endnu, er vi stolte over de skridt, vi har taget i forhold til at kunne levere en miljøvenlig ble.

Nature Babycare-bleer består af en klorfri masse, der fremmer absorptionen, et bagstykke og et fordelingscenter, der er baseret på majs, såvel som klorfri cellulose i bleen. Med henblik på yderligere at forbedre vores bleers absorptionsevne tilsætter vi en lille mængde SAP. Yderligere oplysninger om SAP fås ved at klikke her.

Indeholder Nature Babycare-bleer latex?
Vi kan garantere dig, at vores bleer ikke indeholder latex. Der er derfor ingen risiko for latexproteinallergi som følge af dette materiale.

Hvad er Nature Babycare-emballagen fremstillet af?
Vi tester i øjeblikket et nyt bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt emballagemateriale og håber på snart at kunne sende det ud på markedet.

Anvender I superabsorberende stoffer i jeres produkter?
Vi bruger en lille mængde superabsorbenter i Nature Babycare-bleer. Superabsorberende granulater anvendes i vidt omfang inden for engangsbleindustrien og forøger absorptionsydelsen og lækagebeskyttelsen. De har en lang og sikker historik bag sig med omtrent 20 års anvendelse i både bleer og andre produkter såsom bind og produkter til inkontinens. SAP-teknologien har udviklet sig markant igennem årene, men på baggrund af den samme grundlæggende kemi, der består af natriumpolyakrylatsalte kombineret med krydsforbindende emner til overfladen.

Det superabsorberende materiale, der almindeligvis anvendes, er fuldstændigt harmløst og er blevet testet grundigt med hensyn til alle former for allergiske reaktioner og risici for forgiftning.

Uden det superabsorberende materiale vil bleens effektivitet blive markant forringet, fordi absorberingsevnen er meget lavere. Det vil have en negativ virkning på bleens tørhed med øget risiko for rød numse og behov for hyppigere bleskift.

Nature Babycare-bleer har en specialdesignet kanal i den absorberende kerne, som transporterer urinen mere effektivt væk fra babyens numse. Hos Nature Babycare anvender vi dog færre absorbenter sammenlignet med mange førende mærker.

Hvorfor omfatter Nature Babycares udvalg både parfumerede og uparfumerede vådklude?
Mens næsten alle vores produkter er helt uparfumerede, inkl. vores toiletartikler og bleer, tilbyder vi også en letparfumeret udgave af vores vådklude. Parfumeringen er naturligvis ikke nødvendig i forhold til vådkludens funktionalitet. Vi mærker dog en stor efterspørgsel af den letparfumerede udgave af Nature Babycares vådklude fra forældre over hele verden.

Produktet er stadig baseret på naturlig viskose og er biologisk nedbrydeligt på samme måde som vores øvrige vådklude. Rent faktisk har vores letparfumerede vådklude vundet priser såsom Mother & Baby Award og TIPS Highly Commended Award, der begge uddeles i Storbritannien.

For dem, der er interesseret i den uparfumerede udgave af Nature Babycare, tilbyder vi duftfri vådklude på næsten alle markeder.

Jeg har hørt, at brugen af engangsbleer kan give fertilitetsproblemer senere i livet. Er det sandt?
Der er ingen holdbare videnskabelige beviser, som understøtter risikoen for fertilitetsproblemer som følge af brugen af engangsbleer. For et stykke tid siden blev der udgivet et dokument, hvori det blev påstået, at forhøjet temperatur i forbindelse med brugen af ikke-åndbar plastik i bleens yderside kunne påvirke fertiliteten. Denne undersøgelse fremstod som mangelfuld i flere henseender og blev aldrig underbygget af almen erfaring.

Nature Babycare-bleer har en åndbar yderside, som lader luften cirkulere frit inde i bleen. Det holder babyen tør, kølig og tilpas på en effektiv måde. Dit barn vil være sikkert, veltilpas og glad i Nature Babycare-bleer.

Kan jeg være sikker på, at der ikke er skadelige kemikalier i Nature Babycare-bleer?
Vi kan garantere, at der ikke er skadelige eller giftige kemikalier i Nature Babycare-bleer. De materialer, vi bruger, er fuldstændigt sikre og gennemtestede i alle henseender med hensyn til eventuelle allergiske reaktioner. Vi anvender naturlige og biologisk nedbrydelige materialer, overalt hvor det er muligt.

Lige som alle andre engangsbleer indeholder Nature Babycare en lille mængde superabsorberende granulat, som er nødvendigt for at øge bleens absorberingsevne og dermed reducere det krævede antal bleskift.

Min baby har haft rød numse, siden vi begyndte at bruge Nature Babycare-bleer. Hvad kan det skyldes?
Bleudslæt kan skyldes mange faktorer, f.eks. diæt og tændernes frembrud, og selv bleskiftfrekvensen kan have indvirkning.

Før vi lancerer nogen af vores produkter, udfører vi omfattende test for at sikre egnethed og sikkerhed i forhold til det tilsigtede anvendelsesformål. Vi er glade for, at de materialer, som anvendes i vores bleer, imødekommer alle vigtige behov for babyer såvel som forældre. Babykomfort, ydelse og sikkerhed var de vigtigste faktorer, som vores kunder og forhandlere tog i betragtning, før de begyndte at lagerføre og sælge vores produktudvalg.

Muligvis har din baby særlig følsom hud, og i så fald må vi desværre anbefale dig ikke at bruge Nature Babycare-bleer mere, hvis problemet varer ved. Hvis udslættet ikke forsvinder efterfølgende, anbefaler vi, at du rådfører dig med lægen.

Er superabsorbenter skadelige?
Superabsorbenter er blevet anvendt i engangsbleindustrien i over 20 år, og de har vist sig at være meget sikre. Superabsorbenter anvendes til at forbedre absorption og yder forbedret sikring mod lækage.

Den superabsorbent, der anvendes i Nature Babycare – og i de fleste andre engangsbleer – er fuldstændigt sikker og er blevet gennemtestet for allergiske reaktioner såvel som toksicitet.
Yderligere oplysninger om superabsorbenter i Nature Babycare findes under "Anvender I superabsorbenter i jeres produkter?"

Hvordan ved jeg, hvilken størrelse Nature Babycare-bleer jeg skal bruge til mit barn?
Størrelserne på vores bleer svarer til andre førende mærker af engangsbleer på markedet. Det er dog ikke ualmindeligt, at nogle børn kan opleve, at en ble ikke passer helt, selv om barnet ligger inden for den pågældende blestørrelses anbefalede vægtinterval. Babyer har alle mulige former og størrelser, og selv om vægten ligger inden for et bestemt interval, kan kroppens form variere betragteligt. Den eneste praktiske løsning er at prøve med en større eller mindre blestørrelse for at finde den optimale pasform.

Jeg vil gerne være agent for Nature Babycare-mærket i mit land. Hvordan griber jeg det an?
Tak for din interesse i vores mærkevarer. Før vi begynder at sælge til nye markeder og nye forhandlere, kunne vi godt tænke os at lære dig lidt bedre at kende. Vi beder dig kontakte os ved at klikke på Forhandlerforespørgsler og indsende følgende oplysninger til os:

  1. Virksomhedens omsætning for sidste regnskabsår.
  2. Mærker/produkter, som din virksomhed forhandler
  3. Virksomheder, som du på nuværende tidspunkt samarbejder med
  4. Din virksomheds nuværende struktur
  5. Den formodede størrelse af blebranchen i dit område
  6. Potentielt salg af Nature Babycares og/eller Nature Womencares produkter i løbet af de kommende 1-3 år
  7. Nøglekunder i forhold til Nature Babycares og/eller Nature Womencares produkter i området
  8. Markedets aktuelle prisniveau

Når vi har disse oplysninger, vil vi kunne se nærmere på et evt. partnerskab.

Jeg er interesseret i Nature Babycare-bleer. Kan I sende mig en gratis prøve?
Vi modtager hundredvis af e-mails fra folk, der gerne vil have gratis prøver på vores produkter, og vi er glade for, at du vil prøve Nature Babycares miljøvenlig kvalitetsengangsbleer til dit barn. Vi har de grønneste bleer på markedet, som er meget blide mod dit barn og skånsomme over for miljøet.

Uheldigvis kan vi ikke opfylde alle disse anmodninger. Du er velkommen til at melde dig som Nature Babycare-ambassadør for at blive underrettet om nyheder, kommende produktlanceringer, specialtilbud og kampagner. Vi håber, at du også mener, at vores Nature Babycare-produkter er flere overvejelser værd.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?
Vi ved, at du er en oplyst forbruger, og vi ved nøjagtigt, hvor vigtigt det er. Vi er stolte af vores Nature Babycare-produkter og vores evne til at hjælpe forældre med at vælge det grønne alternativ - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Men vi kunne ikke gøre det uden din hjælp. Så tak fordi du er en oplyst forbruger. For at du interesserer dig for miljøet. For at du interesserer dig for dit barns helbred og velvære. For at du interesser dig for Nature Babycare. Det er folk som dig, der hjælper Nature Babycare med at vokse.

Vi bruger ikke millioner på reklamekampagner. Vi vil hellere bruge penge på forskning og udvikling for hele tiden at udvikle vores miljøvenlige produktserie. Derfor er vi meget afhængige af personlige anbefalinger.

Hvis du gerne vil hjælpe, er der et par enkle ting, du kan gøre:

  • Bliv ambassadør for Nature Babycare
  • Blog om os
  • Følg os på Twitter
  • Bliv fan på Facebook
  • Link til os fra din hjemmeside
  • Fortæl dine venner om os
  • Fortæl din familie om os
  • Bed din lokale forhandler om at føre produkter fra Nature Babycare

Vi ved godt, at miljøvenlige babyplejeprodukter kun er et lille skridt på vejen til en grønnere fremtid. Men vi tror på, at alting hjælper. Der er så meget, du kan gøre. Der er så meget, vi kan gøre sammen. Så lad os gøre en forskel. Lige meget hvor stor eller lille den er.

 
 
  • Naty AB 
  • Gamla Värmdövägen 4
  • 131 37
  • Nacka
  • Sweden
  • Email: info@naty.com
 
 
  • Natys mission

    Vi udfordrer de konventionelle tankemønstre ved at udvikle miljøvenlige babyprodukter. Det betyder, at forældre kan vælge produkter, der er bedre for både babyer og forældre, og samtidigt er betydeligt bedre for miljøet. Din babys velvære og miljøets beskyttelse er vores vigtigste opgave.
  • Natys vision

    Vores mål er at blive førende inden for markedet for miljøvenlige hygiejneprodukter. Vi vil forandre spillets regler. Ved at tilbyde miljøvenlige babyprodukter. Ved at tilstræbe at udvikle en 100 % biologisk nedbrydelig ble. Ved at prioritere din babys velvære og miljøets beskyttelse.
  • Natys miljøpolitik

    Vi mener, at selv det mindste bidrag til at beskytte miljøet nytter noget. Derfor prioriterer vi anvendelsen af genanvendelige materialer i vores babyprodukter som f.eks. vores bleer og vådservietter. Derfor vil vi sætte fokus på de miljømæssige forhold. Derfor vil vi tilstræbe at mindske den miljømæssige belastning på arbejde og i hjemmet.

 

 
Awards
  • ...
  • ... 
  • ...   
  • ...